Et flertal i Folketinget er blevet enige om at stramme reglerne for byråds- og regionspolitikeres mulighed for at få vederlag under selvvalgt orlov. Det glæder Enhedslisten, der i årevis har kæmpet for at gøre op med de urimelige privilegier, som politikere nyder godt af.
Helt tilbage i 2015 stillede Enhedslisten forslag i Folketinget om at ændre reglerne, så kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers ikke har ret til at modtage vederlag ved orlov for at rejse, tage uddannelse, male hus eller lignende. Det var der desværre ikke opbakning til dengang. Derfor er det glædeligt, at Folketingets partier nu endelig har truffet en beslutning om sådanne stramninger, mener byrådsmedlem for Enhedslisten i Svendborg, Jesper Kiel.
Jesper Kiel udtaler:
– Enhedslisten har af flere gange rejst forslag om at sætte en stopper for, at der betales honorar til de kommunalpolitikere, som beder om orlov for at arbejde eller holde ferie. Nu har de andre partier tilsyneladende endelig lyttet, så der bliver sat en stopper for dette. Vælger man at holde orlov uden at være syg, så skal man naturligvis ikke have honorar. Det er godt, at vi nu får gjort op med nogle alt for favorable vilkår, der har været for lokalpolitikere. Jeg glæder mig over, at man fremover med god samvittighed kan tage orlov, uden at honorarer skal trille ind på kontoen de først tre måneder.
Læs Enhedslistens beslutningsforslag fra 2015 her.