Skolereform gav dårligere kvalitet og øget mistrivsel

Der tales meget om kriser her på topmødet. Men der er en elefant i rummet vi ikke taler om, selv om den nu har stået i 10 år. Det er den katastrofale skolereform som blev tromlet igennem i 2013 af den daværende socialdemokratisk anførte regering med støtte fra resten af folketinget. Bortset fra Enhedslisten og LA

  • Af Knud Holt Nielsen medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten. Indlæg på KLs Topmøde 2023

En reform som de facto satte 200 års kommunalt selvstyre på skoleområdet ud af kraft – til fordel for en uhørt grad af statslig detailstyring af skoler og kommuner, der med læringsmålsstyringen af undervisningen nåede helt ud i det enkelte klasselokale.

Det var en reform, der gav danske børn og unge verdensrekord i antal skoletimer, som så til gengæld – takket være indsatsen fra ledelsen af KL – blev af væsentlig ringere kvalitet, da den blev finansieret gennem ringere forberedelsestid for lærerne.

Reformen havde tre erklærede hovedmål: Elevernes trivsel skulle forbedres. Betydningen af social ulighed skulle mindskes. Og først og fremmest skulle elevernes faglige niveau hæves.

Her 10 år kan vi så se resultatet. Unges trivsel er blevet væsentligt forringet. En markant stigende andel er tilmed i decideret mistrivsel. De Unge har aldrig været under større pres end i dag

Den sociale ulighed i skolen har ikke rykket sig en tomme. Der er fortsat en forskel på 3 karakterer mellem børn af højtuddannede og lavtuddannede ved folkeskolens afgangseksamen.

Og ser man på elevernes faglige udbytte sammenlignet med andre lande,. Så Viser alle internationale undersøgelser at der har været et decideret fald i elevernes faglige kernekompetencer efter skolereformen

Det frustrerende er, at der har været tale om forudsigelig fiasko.

Den danske skole har historisk udviklet sig nedefra gennem indsatser fra kommuner og skoleforvaltninger, lokale skoleledelser, lærere og pædagoger i et samspil med forældre og lokalområder. Men skolereformen hvilede fra dag et på en grundlæggende mistro til kommunerne, skoleledelserne, lærerne – og såmænd også til forældres vilje og evne til at tage vare på deres egne børn.

Christiansborgs konstante trang til detailstyring og primitiv magtpolitik har ført skolen ud i et værre morads. På alle tænkelige parametre

Og Den regulære krise, som vi står i, kan altså ikke løses ved symbolsk og på forsøgsbasis –  at give lidt flere frihedsrettigheder til et par udvalgte kommuner. I stedet er der behov for grundlæggende at genindføre det kommunale selvstyre, når det handler om Folkeskolen.

Skoleledelserne og kommunerne skal igen have ret til at udvikle skolerne i overensstemmelse med de lokale behov, og afsætte de midler som det kræves, hvis vi skal have en ordentlig folkeskole.

Det kunne KL jo passende begynde at kæmpe for i stedet for blot at fortsætte ved at være et ekspeditionskontor for skiftende regeringer på Christiansborg.

For der er jo desværre ingen udsigt til, at regeringen i virkelighedens verden vil slippe detailstyringen af skolerne – og i det hele taget af børn og unges liv og udvikling.

Tværtimod er det nu sådan, at skolens formål i følge ministeren for området, nu skal i stedet skal indskrænkes til at det blot handler om, at flere unge skal søge direkte ind på en erhvervsuddannelse som 15-årige. Og så skal de så iøvrigt arbejde indtil de bliver 75 til ære for konkurrencestaten. Presset på de unge bliver ikke mindre – hvis det står til regeringen – tværtimod.

Men ude i de enkelte kommuner både kan og vil vi gerne løfte den opgave, og vi påtager os også gerne det fulde ansvar for, hvordan det så går over for borgerne, hvis bare Christiansborg ville slippe kontrollen, og igen tillade en mangfoldig og lokalt udviklet folkeskole i Danmark