Økonomiaftale 2019: Derfor rækker pengene ikke i kommunerne

Økonomiaftale for kommunernes økonomi 2019

For første gang har regeringen anerkendt, at kommunernes økonomi skal følge befolkningsudviklingen, hvor der bliver flere indbyggere, flere ældre og stigende udgifter til blandt andet handicapområdet.

Af Jesper Kiel – Kommunal koordinator for Enhedslisten

Men aftalen for kommunernes økonomi for 2019 kommer slet ikke ikke i mål med at sikre det nuværende velfærdsniveau.

  1. For det første får kommunerne ikke de 1,7 mia. kr ekstra, som aftaleteksten reklamerer med, fordi man samtidigt fastholder en såkaldt “effektivisering” på 0,5 mia. kr . Regeringen har ikke sikret regelforenkling, som kan give besparelser og derfor skal pengene findes ved nedskæringer. Derfor øges servicerammen reelt kun 1,2 mia. kr.

  2. For det andet øges udgifterne i kommuner langt mere end både 1,7 mia. og 1,2 mia. kr. Generelt har regeringen opgjort at de offentlige udgifter med samme serviceniveau vil stige med 1,1% årligt – Det er det man kalder det demografiske pres.  Denne stigning udgør ca, 2,5 mia kr, hvis man tager serviceudgifterne under et. KL har opgjort at alene ældreområdet fører til udgifter på 1,4 mia. kr. om året og fagbevægelsen har opgjort, at ældreområdet og udgifter flere små børn fører til et samlet pres på 1,7 mia. kr.  Udover børn og ældre, så er der en generel befolkningstilvækst og øgede udgifter på en række andre områder. Så uanset hvordan man vender og drejer, så rækker så de 1,2 mia. kr ikke til at fastholde det nuværende serviceniveau og derfor fører årets aftale til nedskæringer i mange kommuner.

    Avisen.dk: Analyse: Flere børn og ældre koster kommunerne 1,7 mia. kr. næste år

  3. For det tredje, så retter aftalen ikke op på at kommunernes samlede ramme til velfærd, som siden 2010 er blevet voldsomt udhulet. Fra 2010 til 2018 mistede kommuner 3,5 mia. kr på servicerammen og så skal det demografiske pres for disse år lægges oven i. Derfor er der et kæmpe efterslæb, som så yderligere øges i 2019.