Asocial og udemokratisk fastfrysning af grundskyld og dækningsafgift

Fra 2021 til 2028 er kommunerne frataget deres mulighed for at sætte grundskyld og dækningsafgift op. Det efterlader kommunerne med kun et redskab til at regulere indtægterne: personskatten.

Det er grundlæggene udemokratisk, at man fjerner denne mulighed i kommunerne for vægte mellem personskat, grundskyld og dækningsafgift. Hverken de nuværende eller kommende kommunalbestyrelser vil kunne ændre på fordelingen. Først efter kommunalvalget i 2025 kan man øjne muligheden.

Der er faktisk ret stor forskal på fordelingen mellem de tre skattearter i kommunerne og det har betydning for den sociale byrdefordeling. I kommuner med en høj skat, hvor man ligger over skatteloftet, der vil en stigning i personskatten ikke føre til højere skat for de rigeste, fordi de pga skatteloftet får lempelse i statsskatten. I de kommuner ville det være mere socialt retfærdigt at øge grundskylden, således at husejerne med de største og dyreste grunde også kunne bidrage.

Når man ikke kan øge dækningsafgiften fjerner der fuldstændigt kommunernes mulighed for at virksomhederne kan bidrage til  kommunekassen.  Mange kommuner har slet ikke dækningsafgift, og derfor slipper f.eks. koncerner som Dansk Supermarked (Føtex/Netto) for at bidrage, da de betaler selskabsskatten i den kommune selskabet er placeret.

Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.