Vigtigt at sætte fokus på prekariatet!

Udtalelse fra Enhedslistens deltagere ved KL’s JobCAMP18.

Tak til KL for at sætte fokus på prekariatet!
Ikke kun globalt men også i Danmark lever flere og flere mennesker på kanten af samfundet, som det så populært kaldes. Mennesker marginaliseres og udstødes af fællesskabet så de få kan tjene mere.

Der er utroligt kort vej fra ”det gode liv” til et liv i ren overlevelsestilstand ikke kun økonomisk men også rent menneskeligt. Det kan godt være der er meget høj beskæftigelse, men mange lever i voldsom usikkerhed pga. forringede ansættelsesvilkår, dårligt arbejdsmiljø og et reduceret sikkerhedsnet for dem der bliver ledige. Mennesker er utrygge og føler sig ikke som en del af et fællesskab. Det er en katastrofe for det enkelte individ men så sandelig også for vores samfund.

Et fokus Enhedslisten har haft i umindelige tider og derfor denne tak til KL for at invitere professor Guy Standing som oplægsholder på JobCAMP18. Vi ser frem til yderligere diskussioner om den stigende ulighed og marginalisering i vores samfund.