[Foto: Mark Knudsen]
Rune Lund, finansordfører for Enhedslisten

Enhedslisten vil afskaffe budgetloven: Sanktionsregimet koster på velfærden

Enhedslisten vil afskaffe budgetlovens to centrale elementer: udgiftslofter og sanktioner. Målet er at give kommuner og regioner mere frihed til at drive og investere i velfærden på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Af Rune Lund,  Finansordfører for Enhedslistenune 

Budgetloven er ødelæggende for den kommunale velfærd. Budgetloven er – oven i flere års underfinansiering af kommunernes og regionernes opgaver, blandt andet på grund af et stigende antal ældre og produktivitetskravet på to procent i sundhedsvæsenet – med til at fremtvinge en overdreven spareadfærd og et uhensigtsmæssigt forbrugsmønster.

Derfor skal de centrale dele af budgetloven afskaffes og erstattes af friere rammer for den økonomiske planlægning.

Budgetloven har indført skrappe økonomiske sanktioner over for kommunerne ved budgetoverskridelser. Hvis kommunerne under ét forbruger mere end budgetteret, vil budgetoverskridelsen blive modregnet i bloktilskuddet i det kommende år. 40 procent af sanktionen fordeles på alle kommuner, mens 60 procent fordeles på de kommuner, som har overskredet budgettet.

Sanktionsregimet har ført til en spareadfærd i kommunerne, der forplanter sig helt ned i de enkelte institutioner. Af frygt for at bruge blot en smule for meget, sparer alle institutioner op. Når alle led i kæden sparer i så høj grad, fører det til et stort mindreforbrug i forhold til det budgetterede.

Set over årene 2011-2017 har kommunerne brugt i alt 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt i de årlige økonomiaftaler. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på godt 4,5 milliarder kroner eller knap to procent af kommunernes samlede nettodriftsudgifter. Eller hvad der svarer til godt og vel 9.000 offentligt ansatte om året.

Mindreforbruget medfører, at kommunerne leverer mindre velfærd, end hvad borgerne betaler for. Derfor er regningen for budgetloven sendt til modtagerne af velfærd.

“Benzinafbrænding”
Samtidig med at budgetloven fremtvinger spareadfærd i hele det kommunale system, så indebærer loven også et pres for at bruge pengene sidst på året. Årsagen er, at der ikke med budgetloven er givet adgang til, at mindreforbrug i ét år kan føre til merforbrug i kommende år.

Det betyder, at hvis ikke pengene bruges i året, så kan de ikke bruges året efter uden at bryde det nye års budgetrammer. Samtidig fremhæver regeringen mindreforbrug som argument imod at øge det kommunale tilskud i efterfølgende år, når økonomien skal forhandles.

Derfor fører budgetloven til “benzinafbrænding” sidst på året, hvor en del af de sparede midler fyres af. I en KORA-rapport med titlen ’Sanktionslovgivningen og kommunernes økonomiske styring’ fra januar 2016 finder forskerne, at ”Hvad angår frygten for ‘benzin-/pengeafbrænding’ sidst på året finder analysen en vis tendens til, at kommunerne rent faktisk forskyder forbruget på de mest oplagte typer af varer og tjenesteydelser til sidst på året”.

Det er en uhensigtsmæssig måde at bruge midlerne på. Både fordi det er med til at forskyde forbruget fra lønmidler over på indkøb af varer, som er nemmere at bruge restbeløb på, og fordi der er behov for bedre normering i den løbende drift fremfor anskaffelser sidst på året. Børnehavebørn har i højere grad brug for bedre normeringer hele året end storindkøb af farver og papir sidst på året.

Der er brug for flerårige budgetter og frie rammer for økonomien i kommuner og regioner, både for at give borgerne den velfærd, de har betalt for, og som de er blevet lovet, men også for at sikre de bedste vilkår for fornuftig økonomisk planlægning og forbrug i kommunerne.