Allerød: Enhedslisten med i budget uden om borgmester

Enhedslisten i Allerød er med i et budgetforlig uden om borgmester partiet Venstre. Forliget øger grundskylden og reducerer besparelserne. Enhedslisten har flertal sammen med Socialdemokratiet og Konservative.

Hverken Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti eller Socialdemokratiet oplevede, at deres ønsker blev imødekommet i forhandlingerne. De tre partier har efterfølgende fundet sammen om et forlig, som har fokus på velfærd, fællesskaber og grøn omstilling.

sn.dk: Nyt budgetflertal udenom borgmesteren

Enhedslistens byrådsmedlem Rasmus Keis Neerbek skriver på facebook:
6. gang er lykkens gang, som man siger. Et mindretal havde lavet budget. Da vi kunne finde enighed med Socialdemokratiet og Konservative om at skaffe flere indtægter, fjerne besparelser på en række områder og styrke andre, kort sagt gøre budgettet rødere og grønnere, ja så var det egentlig ikke så svært at erkende, at det måtte man bakke op om. Specielt når man reelt er tungen på vægtskålen.

Havde vi haft flertal alene, så havde vi skaffet de nødvendige mio ekstra til at lukke de sidste huller og få nogle flere ting igennem, hvilket havde krævet et brud med serviceramme etc. Men vi er klar over, at man må gå på kompromis i et budget, når man selv er 1 og der skal tælles til 11. Derfor kan vi også fuldstændigt stå på mål for, at dette var den rigtige beslutning, og alternativet havde været klart ringere.

danskekommuner.dk: Flertal uden om borgmesteren laver budgetforlig