Hvis der er en sag på dagsordenen til byrådsmødet, som borgmesteren ikke ønsker at have offentlig debat om, kan sagen i første omgang blive sat på den lukkede dagsorden. I en række tilfælde skal man gøre det. Det skal man, hvis der er tale om køb og salg af fx ejendomme eller personsager, men nogle gang bliver sagen sat på lukket dagsorden fordi borgmesteren ikke ønsker offentlighed om sagen. Det skal man ikke bare acceptere.
Af Jesper Kiel, kommunal koordinator
Det være fristende at sætte en sag på lukket dagsorden, hvis folk risikerer at miste deres arbejde, som følge af beslutningen. Det er naturligvis et følsomt emne, men ikke i sig selv en begrundelse for at behandle sagen på lukket dagsorden. Derfor behandles kommunens budget jo også på den åbne dagsorden, selvom det kan få store konsekvenser for de ansatte og borgere.
Lukket dagsorden ikke lig med tavshedspligt
Det er en udbredt opfattelse, at når noget er på den lukkede dagsorden, så er det omfattet af tavshedspligt. Sådan hænger det ikke sammen! Der kan være dele af en sag, som kan være omfattet af tavshedspligt, men det betyder ikke at resten af sagen er hemmelig bare fordi, den at er under den lukkede dagsorden.
- Fakta: Man må gerne dele materiale fra tavshedsbelagt sag med fx Enhedslistens baggrundsgruppe, hvis man bare fx ikke videregiver de fortrolige oplysninger. Det kan Fx være salgsprisen. Det kan man jo overstrege eller udelade, hvis man fremlægger det mundtligt.
Men når punktet bliver behandlet på den lukkede dagsorden, så gælder der de samme regler, som til et udvalgsmøde. Man må ikke referere, hvad andre har sagt på mødet, men selvfølgelig må fortælle om sin egen holdning og referere til hvad de enkelte har stemt.
Rejs forslag om at overføre sagen til åben dagsorden
Hvis man gerne vil have en sag frem i lyset, men den er på lukket dagsorden, så har man forskellige muligheder:
Hvis sagen ikke har elementer, som er omfattet af tavshedspligt, så skal man under punktet godkendelse af dagsorden rejse forslag om, at punktet flyttes til den åbne dagsorden. Sørg for at kræve afstemning og at det bliver ført til referat.
Man kan gøde jorden for, at få sagen på den åbne dagsorden, hvis man har orienteret pressen eller fx forældrebestyrelsen i den institution, hvor en lukning foreslås behandlet på lukket dagsorden.
Når man begrunder hvorfor man vil have sagen på den åbne dagsorden, så kan man jo løfte sløret for hvad sagen handler om og hvad man selv mener. Hvis forslaget om at flytte til åben dagsorden bliver nedstemt: få en afstemning og vær klar med en mindretalsudtalelse, så kan man i mindretalsudtalelsen løfte sløret for hvad der på dagsordnen
Hvis der er elementer i sagen, som er omfattet af tavshedspligt, så skal sagen sættes på lukket dagsorden. Hvis man gerne vil have sagen diskuteret på den åbne dagsorden, så må man under punktet godkendelse af dagsorden foreslå at dele punktet op. Her skal man have gjort sit hjemmearbejde grundigt, så man er skarp omkring hvilke dele af dagsordensteksten og bilagene, der skal være på henholdsvis åben og lukket dagsorden. Fx Kan man foreslå, at der tages en principiel beslutning om man ønsker lukke en institution på den åbne dagsorden og at de dele af dagsorden, som handler om man vil sælge bygningen behandles på lukket dagsorden.
Hvad er omfattet af tavshedspligt?
Det kan være svært komme med en udtømmende liste over hvad, der kan resultere i tavshedspligt.
Derfor skal man jo bruge sin sunde fornuft og så ellers spørge kommunaldirektøren. Sørg for at få et skriftligt svar. Spørg: Er det dele af sagen om xx, som er omfattet af tavshedspligt og i så fald hvilke?
Når man har sikker grund under fødderne, så kan man både før og efter sagens behandling udtale sig offentligt om de dele af sagen, som ikke er tavshedsbelagt.
Rejs forslag om åbenhed i referaterne
Når beslutningen er truffet eller når en handel er afsluttet, så kan tavshedspligten ophøre. Derfor bør kommunen offentliggøre sine referater fra de lukkede punkter, så snart loven ikke forhindrer det. Pressen og andre kan under alle omstændigheder søge aktindsigt, derfor er indholdet ikke hemmeligt
Hvis det ikke er praksis i din, så kan man foreslå det, som ændringsforslag til byrådets forretningsorden.
Se: Åbne referater fra lukkede punkter i Svendborg (Google drev)