Cecilie Roed Schultz

KL må være landets dårligste fagforening

Næsten alle oplæg i dag har handlet om at vi skal spænde bæltet ind, arbejde mere og forvente mindre. Hvilket forhandlingsoplæg op mod økonomiforhandlingerne med Regeringen.

  • Tale afholdt på KL-topmøde 2023 af Cecilie Roed Schultz

Det bliver kaldt frisættelse og forventningsafstemninger af de prominente folk der har været på scenen.

Men det handler jo i virkeligheden om at borgerne kommer til at opleve, at de får færre rettigheder og en forringet velfærd.

Og det handler om, at vi får endnu en historisk elendig økonomiaftale og at vi i kommunerne både skal ud i store sparerunder OG sanktioneres økonomisk, hvis vi har mange borgere med specialiserede behov og formaster os til at overholde loven, ved at give dem det de har ret til. For det koster mere end det vi må bruge.

Vi skal have mere privatisering, siger I. Som en løsning. Men når vi ser på eksempelvis det specialiserede socialområde, så er det NETOP privatisering der er en af forklaringerne på prisstigningerne.

I Fredericia står vi i år med en overskridelse på børneområdet på omkring 50 mio. til trods for, at vi gennem omprioriteringer har hævet budgettet betragteligt, sammenlignet med sidste år.

Vi har også svært ved at få øvrige velfærdsområder til at hænge sammen, til trods for meget hårde prioriteringer i budget 2023, hvor vi har rykket store millionbeløb til især det specialiserede socialområde.

På alle områder gælder det, at budgetoverskridelserne primært opstår på grund af ydelser og tilbud, som vi er lovmæssigt forpligtiget til at dække, som bosteder, mellemkommunale specialtilbud og opholdssteder.

Det der er tilbage, som vi kan skære på, er ting som de forebyggende tilbud og folkeskolen.

Det er kortsigtet og direkte dumt.

Og jeg sidder ikke i byrådet for at føre Regeringens nedskæringspolitik ud i livet!

Endnu mere tosset er det, fordi vi faktisk har pengene i kassen til at dække de udgifter vi har.

Men vi må ikke bruge dem.

Hvis man reelt ønsker at sætte kommunerne fri, så ophæver man budgetloven og serviceloftet!

Lad os bruge de penge der er nødvendige.

Og KL: Lyt til jeres medlemmer!

Flertallet af finder os ikke i endnu en elendig økonomiaftale, der tvinger os til nedskæringer!