Få råd til kommunalvalget 2021

Man kan lave valgkamp både stort eller lille valgkampsbudget, men penge skal der til.  Der skal som minimum være råd til en lokal folder og til valgplakater og så man kan ellers toppe op med alt fra annoncer i avisen og Facebook til biografreklamer og busbannere.

Af Jesper Kiel, kommunal koordinator – [email protected]

De mange afdelinger, som har kommunalt valgte kan i vid udstrækning finansiere deres valgkamp med midler fra partiskatten.  Men afdelinger, som ikke har nogen valgte har kun indtægter fra kontingent og måske stemmepenge, hvis de stillede op til sidste valg. (husk at søge inden 31/12).

Få støtte til valgkampen

Landsorganisationen og Kommunalgruppen har begge besluttet at støtte de afdelinger, som stiller op i kommuner, hvor Enhedslisten på nuværende tidspunkt ikke har nogen valgt ind. Hver støtter med 7000 kr, så man kan få 14.000 kr til at stille op i hvert kommune.

Eksempel på simpelt valgkampsbudget: 

  • 10.000 foldere 7000 kr
  • 200 valgplakater på kanalplader 7000 kr

Nogle afdelinger dækker over flere kommuner, og har eventuelt kommunalt valgte i den ene kommune, der kan man jo lokalt støtte valgkampen i kommunen uden valgte, det må man vurdere lokalt. Men alle kommuner uden valgte, som stiller op kan så bede om at få 14.000 kr til den lokale valgkamp.

Søg støtte til valgkampen send en mail til: [email protected]

Adopter en afdeling eller bliv adopteret

Flere velstående afdelinger har tradition for at adoptere en anden afdeling og støtte dem direkte med penge.  Det kan også være støtte i form af aktivister eller andet.

Rødovre har besluttet af støtte valgkampen i Sønderborg med 15.000 kr.

Vi I også hjælpe en anden kommune godt på vej eller har I allerede lavet en aftale? Skriv til: [email protected]