]]>
]]>I 2021 vedtog byrådet en fritidspolitik, hvor et af de fire udvalgte fokuspunkter er, at vi vil have ”Danmarks mest demokratiske fritid” for børn og unge.
“Vi er udfordrede på at nå i mål på dette område. Vi har eksempelvis igennem flere år haft svært ved at rekruttere unge til at stille op til vores ungebyråd. Og lige nu har vi slet ikke noget. Det er også svært at få de unge til at involvere sig i forpligtende politisk arbejde, som det sker i ungdomspartierne. Hvis vi vi have flere unge til at interessere sig for politik, tage aktivt del i samfundet og eksempelvis have unge der vil stille op til byrådet, så skal vi hjælpe med at skabe rammerne for det”, udtaler Enhedslistens byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz.
Samtidig er der aktive ungdomspartier, som har svært ved at finde lokaler, hvor de må holde deres møder. Det gælder eksempelvis KU og RGU, som ønsker at holde deres møder i Ungdommens Hus. De har også talt sammen om at lave debat-arrangementer og andre demokrati-arrangementer.
“Vi har længe ønsket os bedre muligheder for at mødes – også på tværs med de andre ungdomspartier. Vi har spurgt alle oplagte steder vi kan komme i tanke om, men får afslag alle steder. Så vi mødes privat hjemme hos en af medlemmerne. Det kan gøre det sværere for nye medlemmer at deltage i møderne, fordi det kan virke grænseoverskridende at tage hjem til en man ikke kender. Og der er meget begrænset plads. Vi har snart generalforsamling og har endnu ikke fundet et egnet lokale vi må låne”, fortæller Amanda Krægpøth, som er medlem af RGU.
En politisk beslutning fra midten af 00’erne betyder, at ungdomspartier for nuværende ikke er velkomne i Ungdommens Hus.
Det blev vedtaget politisk efter en lang årrække, hvor forskellige ungdomspartier havde været med til at sikre bredde og diversitet i brugergruppen på Ungdommens Hus, hvor blandt andre VU, SFU, SUF og DSU holdt deres medlemsmøder.
Det er ikke lykkedes at tiltrække denne type brugere til ungdommens Hus igen. Huset tiltaler af sig selv især unge fra mere uorganiserede miljøer, streetsport, musik og en række andre kreative interesser, mens andre grupper ikke lige så naturligt finder dertil.
“Som en del af arbejdet med at udvide brugergruppen og få flere aktive unge involveret i Ungdommens Hus, virker det naturligt at imødekomme de unges ønske om igen at kunne mødes om politik på Ungdommens Hus. Samtidig vil det passe godt ind i arbejdet med at gøre demokrati mere tilgængeligt for unge, sådan som vi har vedtaget i fritidspolitikken i 2021, ligesom det måske kan påvirke de øvrige brugere til at tage stilling og måske engagere sig yderligere i det samfund de er en del af”, slutter Cecilie Roed Schultz
Forslaget lyder således, og vil blive behandlet på byrådsmødet d. 29. maj:
Forslag
Ungdomspartiers afdelinger med tilknytning til Fredericia, skal have mulighed for at holde møder og lave tværpolitiske arrangementer i Ungdommens Hus.
]]>
]]>Af Helle Munk Ravnborg, medlem af kommunalbestyrelsen
En bus, der – ganske planmæssigt – ankommer så sent til Rønne Havn, at man næppe vil kunne nå at skifte til Kombardobussen til København. En bus, der ankommer til lufthavnen så forskudt af flyafgangstiden, at den tid, man sparer ved at flyve til København, bliver spist op i den kollektive transport på Bornholm. Eller skuffelsen, når man med sin tillægsbillet til BAT i hånden, ankommer med den sene færge en torsdag aften, i den tro, at der – når nu muligheden for tillægsbillet er til stede – også vil være bus, der kan transportere én videre. Dette er blot nogle af de eksempler, som illustrerer, hvordan man ved plukvis at omlægge ruter og nedlægge afgange, risikerer at få samlet køreplan, som ikke er helt optimal, og som endda bryder med et af de helt grundlæggende principper, der har styret den kollektive trafik på Bornholm, nemlig at der skal sikres sammenhæng til færgeankomster og -afgange.
Disse uhensigtsmæssigheder var også klare både for BAT, og for BATs brugerråd, da vi i december sidste år vedtog en justeret køreplan til ikrafttræden fra slutningen af januar 2024. Ændringen var imidlertid nødvendig, bl.a. af hensyn til at sikre ordentlige arbejdsforhold for BATs chauffører. Derfor bakkede vi også op i Natur-, Miljø- og Planudvalget, men valgte samtidig at understrege, at denne justerede køreplan kun skulle gælde frem til, at BAT kunne nå at få udviklet en ny og bedre sammenhængende køreplan. Derfor anbefalede vi, at køreplanen skulle være gældende frem til udgangen af 2024, en anbefaling, som kommunalbestyrelsen valgte at følge. Tanken var, at BAT så havde 2024 til i ro og mag at få udviklet en mere sammenhængende køreplan.
Men den ro, BAT skulle have haft til arbejdet, blev imidlertid hurtigt forstyrret. På grund af et uforudset stort underskud for 2023, som er opstået, dels fordi BATs busser desværre er så nedslidte, at de ofte bryder sammen, dels fordi der i løbet af 2023 blev meldt ændrede regler ud ang. coronakompensation, så er vi allerede nu igen nødsagede til endnu en gang at foretage plukvise ændringer af køreplanen. Og endnu engang piller den plukvise ændring af ruter og afgange ved sammenhængskraften, samtidig med at nogle af BATs ruter kører så tæt på hinanden, at de risikerer at konkurrere om de samme passagerer, hvilket jo selvsagt heller ikke er optimalt.
Der er desværre ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at træffe nogle svære beslutninger lige nu, for at forhindre, at BATs underskud vokser sig endnu større. Men skal vi sikre os, at der på Bornholm også fremover findes et attraktivt og brugbart kollektivt transporttilbud – og det skal vi af rigtig mange grunde – så er det helt afgørende, at vi viser BAT den fornødne tillid og giver BAT den fornødne ro til at kunne udvikle en køreplan, der viser sammenhængskraft, tillader gode vagtplaner og sikrer en optimal brug af de tilgængelige ressourcer, økonomiske såvel som materielle. Sammen med Socialdemokratiet og løsgængeren Søren Schow har vi derfor foreslået endnu engang at sætte en slutdato på den reviderede køreplan, nu til 31. marts 2025, sådan så BAT kan udvikle en ny sammenhængende køreplan, som vi hen mod slutningen af 2024 kan tage stilling, så den kan træde i kraft fra 1. april 2025.
Det skylder vi os selv, og alle dem – fastboende såvel som gæster – som bruger den kollektive transport til helt eller delvist at dække deres transportbehov. For mens de, der altid transporterer sig i bil, slet ikke kan forestille sig andet, så må vi ikke glemme, at knap en tredjedel af de bornholmske husstande ikke har egen bil. Og at selv i husstande, der har bil, ofte er personer, for eksempel børn og unge, som er afhængige af den kollektive transport, for at få deres transportbehov dækket. Desværre har vi ikke på Bornholm uanede ressourcer til at tilrettelægge den kollektive transport. Netop derfor, er det så afgørende, at vi bruger de ressourcer, vi har, så der sikres den bedst mulige dækning på Bornholm til flest muligt af dem – fastboende såvel som gæster – som ønsker at bruge den kollektive transport.
Indlægget er bragt i Bornholms Tidende torsdag d. 25. april 2024
Trine Henriksen: Lad os øge presset på regeringen for en ordentlig økonomiaftale – frem for at haste beslutninger igennem, der lukker gode, vigtige tilbud!]]>Børne- og Undervisningsudvalget skal 2. maj træffe beslutning om de 22 forslag til omprioriteringer for i alt 66 mio. kr. på dagtilbud, skoler og ungeområdet. En del forslag virker umiddelbart fornuftige, og kunne skaffe penge til adskillige nye co-teachere og ressourcepædagoger. Men andre forslag vil efter Enhedslistens mening direkte modarbejde formålet om at styrke almenområdet og øge trivslen.
Foruden nedlæggelse af dagplejen er der også på skoleområdet nogle stærkt kritiske forslag:
- At den kommende klasselærer i 1. klasse ikke længere får timer i børnehaveklassen, selv om det er utrolig vigtigt at få relationer og viden om eleverne inden lærerskiftet.
- At spare på undervisningen i Dansk som andetsprog og modtageklasserne for elever, der slet ikke kan dansk.
- Ringere normering i SFO og klub i ydertimerne, selv om de børn, der går sidst, måske netop har allermest brug for nærværende pædagoger.
- Nedlæggelse af Byøkologisk Center og Natur- og Sejlklubben, hvor børn kan opleve og lære om natur og klima på en mere praktisk måde.
Serdal Benli (SF) udtaler i Gladsaxebladet, at vi er nødt til at omprioritere, fordi der ikke kommer flere penge udefra. Men der er udbredt oprør over elendige økonomiske rammer, og vi kender netop ikke resultatet af den kommende økonomiaftale for kommunerne.
Så lad os øge presset på regeringen for en ordentlig økonomiaftale – frem for at haste beslutninger igennem, der lukker gode, vigtige tilbud!
Indlægget er bragt i Gladsaxebladet den 22. april 2024.
Læs mere:
]]>
På regionsrådsmødet 16.april stillede Enhedslisten forslag om at ændre titlen "formand" til "forperson" på dem, der står i spidsen for regionsrådet og for udvalgene. Socialdemokratiet stillede et ændringsforslag, at man frit kan vælge titlen formand, forkvinde eller forperson - og det blev vedtaget.]]>På regionsrådsmødet 16.april stillede Enhedslisten forslag om at ændre titlen “formand” til “forperson” på dem, der står i spidsen for regionsrådet og for udvalgene. Det er indført i en række foreninger og kommunalbestyrelser; f.eks. Bornholm, København og Aarhus.
Socialdemokratiet stillede et ændringsforslag, at man frit kan vælge titlen formand, forkvinde eller forperson. Det betød, at forslaget kunne vedtages med det samme og ikke skulle til yderligere behandling i udvalg. Det støttede Enhedslisten, da det faktisk er sådan, det fungerer de fleste steder. Og det var der flertal for, i alt 28 for (SD, EL, SF, RV og V) og 12 imod (C, DF, NB)
Men vi undgik ikke en forhånende og nedgørende debat fra de mest konservative og borgerlige partier, om spild af tid, uvæsentligt forslag og debat om ord og sprogbrug, der er historiske, og derfor skal vi fortsætte med det.
Vi mener ikke, at det er det væsentligste at beskæftige sig med, men en lille ting, der tilretter sprogbruget til et moderne samfund med en mere kønslig ligestilling. Tak for opbakning til forslaget!
Selvfølgelig fortsætter vi med at kæmpe for bedre forhold og finansiering af regionens pressede sundhedsvæsen, mere lighed i sundhed, grøn omstilling og fornyelse af kollektiv trafik.
]]>