I marts kom regeringens klimapartnerskaber med deres bud for den danske klimaindsats inden for forskellige sektorer. Et af dem var på affaldsområdet, hvor en række virksomheder med Dansk Industri og Plus Pack for bordenden kom med deres anbefalinger.
Af Jon Burgwald, Klima- og energipolitisk rådgiver Enhedslisten
Se her: Klimapartnerskab – Affald, vand og cirkulær økonomi
Det er først og fremmest vigtigt at holde sig for øje, at det kun er klimapartnerskabernes anbefalinger. Hverken regeringen eller ministeriet har offentligt forholdt sig til dem, og overordnet er det en af de afrapporteringer, som har fået den hårdeste medfart. Bo Asmus Kjeldgaard og Ib Larsen har eksempelvis skrevet en kronik i Altinget, som fint opsummerer en del af kritikken: Kronik: Affaldsindustri vil udnytte klimapartnerskab til at score kassen
Partnerskabet stiller nemlig nogle fine målsætninger op om mere genanvendelse, men meget få konkrete tiltag til, hvordan det skal nås. Det, som det i højere grad handler om for dem, er et skift af ansvaret for genanvendelse og affaldshåndtering fra kommuner over til de private aktører og virksomheder. Langt hen af vejen på samme måde, som vi har set det med elektronikaffaldet.
En sådan forskydning vil være en skandale, både for kommunernes økonomi, for klimaet og miljøet. Vi ser, hvordan virksomheders affaldshåndtering i dag primært går ud på en eksport til landene med de laveste standarder, hvem kan ikke se for sig strandene med skibe til ophugning, og hvor et absolut minimum bliver genanvendt under værst tænkelige forhold. Det vil dog også være katastrofalt for flere socialdemokratiske højborge, som vil stå med tabte investeringer i milliardklassen. Derfor tror jeg ikke, at vi skal forvente, at regeringen vil skele for meget til partnerskabets anbefalinger, når forhandlingerne går i gang.
En videreudvikling af den danske affaldssektor skal først og fremmest sikre mere genanvendelse – og genanvendelse af den gode slags, hvor hele produktet bliver genbrugt og upcyclet. Det er den overordnede målsætning, som alle andre tiltag skal støtte op om. Uagtet at en række virksomheder måtte have et økonomisk incitament til af egen drift at fremme ressourceeffektiviteten, så går udviklingen alt for langsom og vil slet ikke vil komme i nærheden af at sikre et bæredygtigt niveau.
Det er derfor vigtigt, at der bliver set nærmere på producenternes ansvar. Mange produkter bliver i dag produceret på en måde, som gør det teknisk og økonomisk svært at genanvende produktet, eksempelvis fordi produktet indeholder mange forskellige typer plastik eller fordi produktet ikke kan repareres rentabelt. Ved at sætte fokus på producenternes ansvar og produktsammensætningen, medvirker vi også til, at bevægelsen ikke blot har en effekt i det nære område, men at vilkårene for en øget genanvendelse forbedres på samtlige af producenternes afsætningsmarkeder.
Øget producentansvar kan dog ikke gøre det alene. Vi bliver nødt til også at fokusere på industriens og erhvervets egen sortering. Vi skal være et land, der vedholdende holder fast i forureneren betaler-princippet. Det gælder også her – om det er producenten eller det øvrige erhvervsliv. Og i takt med, at vi skal sikre en øget genanvendelse må der også stilles krav til virksomhederne om både en begrænsning af ressourcespild og en øget sortering af deres affald.
Rentabiliteten af en øget genanvendelse vil unægtelig være knyttet tæt sammen med kapacitet. På samme måde, som vi kender det på en lang række forsyningsområder er der behov for en vis volumen for at sikre en effektiv drift af affaldshåndteringen. Det skal kombineres med en specialisering, hvor anlæg til særlige typer affald ikke nødvendigvis skal etableres i hver eneste kommuner. Vi skal således sikre, at kommunerne har de bedste rammer til at samarbejde og samtænke affaldshåndteringen på tværs af kommunale grænser.
Det opnår vi ikke ved, at lade virksomhederne privatisere affaldssektoren af bagdøren, men ved at sikre kommunernes ansvar og rolle. Sammen med kommunerne skal vi styrke det nuværende system og sætte barren højt.