Affaldsforbrænding

Aftale om affald giver kommunerne ansvaret for at sikre CO2-reduktion

Importen af affald skal ned for at sikre en samlet CO2-reduktion og mere genbrug. Det er målet med “Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, som Enhedslisten sammen med er bredt flertal i folketinget har indgået en aftale om. 

Af Jesper Kiel, kommunal koordinator

Se mere på kefm.dk: Bred politisk aftale sikrer grøn affaldssektor i 2030 *Download aftaletekst

Der var lagt op til, at hele området for affaldsforbrænding skulle liberaliseres med uoverskuelige konsekvenser for klima og kommunernes økonomi omkring affald til forbrænding. Aftalen åbner op for at kommunerne kan fastholde opgaven i kommunalt regi, men under betingelse af, at KL kan sikre, at kommunerne i fællesskab afvikler forbrændingskapacitet på 600.000 tons om året.

Minianalyse

Hvorfor tages der nu disse skridt? Kunne kommunerne ikke have løst problemet?
De barske realiteter var desværre, at kommunerne og affaldssektoren ikke var ved at løse klimaudfordringen, så hverken status quo eller liberalisering ville være løsningen.

Import udenlandsk affald på påvirker CO2-regnskabet negativt!
Der importeres omkring 300.000 tons udenlandsk affald til de danske affaldsforbrændinger. Det vil frem mod år 2030 stige til 600.000 tons, fordi det danske affald i stigende grad sorteres, og dermed forsvinder det organiske affald og plastikken ud af affaldet til forbrænding. Men da kapaciteten til affaldsforbrænding ikke automatisk falder, så udnyttes kapaciteten til at øge importen. Dermed kunne man risikere, at man i takt med at CO2-udslippet fra dansk affald faldt, når plastikken udsorteres og genbruges, så ville øge importen af plastholdigt affald. Dermed ville det danske og det lokale CO2-udslip alligevel ikke ville falde, og det ville være helt uholdbart, når vi skal nå 70%- målsætning frem mod 2030.

Udenlandsk affald er en god forretning for affaldsforbrændingen.
Desværre har kommunerne og affaldsforbrændingerne været stærke fortalere for affaldsimporten, og de har også haft gode økonomiske grunde til det.  Det koster typisk 450-500 kr pr. tons for en kommune uden egen affaldsforbrænding at komme af med sit restaffald i udbud, men for det udenlandske affald bliver der ofte betalt omkring 600 kr. pr tons, når det er leveret i Danmark. Derfor ville importen af affaldet stige i takt med at kommunerne selv sorterede mere.  Den nemme løsning ville jo være at forbyde affaldsimport, men det kan man ikke i EUs indre marked. 

Udtjente værker ville kunne fortsætte
En række ældre værker vil i de kommende år have betalt deres gæld. Det burde føre til, at de blev lukket. Men når værkerne står uden gæld, så bliver de fra den ene dag til den anden mere konkurrencedygtige, særligt hvis de ikke investerer i ny teknologi.  Derfor har der længe været behov for, at der kom en regulering, som kunne sikre at kapaciteten blev nedbragt i takt med at der sorteres mere. Den opgave har KL nu fået, med den trussel hængende over hovedet, at ellers ender det med en liberalisering af sektoren.

Affaldsforbrænding spiller dårligt sammen med billig grøn fjernvarme
Hidtil har affaldsforbrænding været betragtet af mange som billig og grøn fjernvarme. Det er også rigtigt, hvis man sammenligner med kul eller naturgas. Men med de seneste års teknologiske udvikling og med en udvikling, hvor strømmen vil komme fra vedvarende energi, så er affaldsvarme hverken billig eller grøn. Fjernvarmeværkerne vil i de kommende år investere i store varmepumper, fordi de giver rigtig billig og på sigt helt grøn fjernvarme. Varmepumperne er blevet meget effektive og fjernvarmeværker kan i vid udstrækning købe strømmen, når den er billigst, fx om natten, når det blæser, hvor der samtidigt også er brug for varmen.  Affaldsvarmen undergraver desværre økonomien i varmepumpeløsningerne. I sommerhalvåret, hvor varmepumperne er mest effektive, må de stå stille, fordi man skal aftage varmen fra affaldsforbrændingen. Derfor kan det blive svært i et fjernvarmeområde med affaldsforbrænding helt at gå over til varmepumper. 

Liberale tidsler i pakken
Der er ikke nogen tvivl om, at der er dele af affaldsaftalen, som ikke er Enhedslistens politik, og hvis KL ikke finder en løsning på at nedbringe kapaciteten, så truer en liberalisering af affaldsforbrændingen. En del af aftalen er, at kommunerne fremover ikke kan udbygges omkring håndtering af genanvendeligt affald. Sortering af fx. plastik skal sendes i udbud. Der er dog nogle muligheder for at bevare nuværende anlæg. 85% af det genanvendelige affald håndteres allerede i dag af private udbydere på markedet, men det sætter desværre en stopper for fælleskommunale løsninger, på de områder, hvor der ikke private udbydere, som kan løs opgaven. 

Hvad gør vi ude i kommuner?

Med den indgåede aftale kan kommunerne afgøre om hele affaldsforbrændingen skal liberaliseres, eller om kommunerne i fællesskab finder en løsning på at afvikle forbrændingskapacitet. Derfor skal vi påvirke situationen lokalt.  Der er mange forskellige konstellationer rundt om i landet.

Hvis jeg skal komme med nogle bud på lokale positioner kunne det være: 

  • Vi bakker op om at KL og kommunerne skal finde en løs, som nedbringer kapaciteten.
  • Vi skal tale for, at kapaciteten nedbringes, så den svarer til lokalområdets behov.
  • Store fælleskommunale anlæg skal tilpasses ejernes fremtidige behov  – har man overinvesteret, må prøve at få flere kommuner med.
  • Kommuner som ikke med i en affaldsforbrænding, skal forsøge at komme med i et af de eksisterende fælleskommunale. (Hidtil har overkapacitet sikret lave forbrændingspriser, men den situation kan ændre sig. )
  • Ældre anlæg skal afvikles.
  • Vi skal sikre, at eksisterende kommunale anlæg til genanvendelse fastholdes og evt udvider ejerkredsen for dermed at sikre dem. 
  • Vi skal argumentere for, at stigende forbrændingspriser vil øge incitamentet til genanvendelse.
  • Vi skal sikre, at muligheden for at lave billig grøn fjernvarme med varmepumper bliver afdækket. 

 

Se også: 

dr.dk: Efter massiv kritik:Kontroversiel skraldeplan fra Dan Jørgensen taget af bordet i sidste øjeblik

solidaritet.dk: Folketinget ignorerer klimaadvarsel fra borgmestre